lars-gronland-1200px

Baggrund

Journalistiske historier har været mit fokus siden jeg forlod Danmarks Journalisthøjskole i 2002. Siden har jeg brugt mine evner i dagspressen, i arbejdet med kommunikation i uddannelsessektoren og på forskellig vis i kulturlivet. Bl.a. også i relation til markedsføring og strategisk kommunikation. Tekst og video er mine primære værktøjer og historierne finder ofte vej til diverse webplatforme.

Siden foråret 2014 har jeg arbejdet som PR Manager på Bora Bora – Dans og Visuelt Teater – i Aarhus.

Virksomheder og institutioner som VIA University College, KaosPiloterne, Sjællandske Medier og Zealand Business College har tidligere nydt godt af mine evner og erfaringer igennem årene. Dertil kommer en lang række kunstnere og musikere, som jeg sideløbende har arbejdet med i forbindelse med dokumentation, markedsføring og management.

Jeg har en visuel tilgang til mine historier og tænker gerne på tværs af fortælleformer, da jeg mener, at et budskab kommer bedst ud i samspillet mellem tekst og billeder (både fotos og video) og ikke mindst præsentationen af dem på webplatforme og sociale medier.

To dokumentarfilm samt nogle musikvideoer er desuden på cv’et. Samt rollen som grundlægger af pladeselskabet Sound Of Perpetual Astonishment (SOPA).

Jeg har pt. base i Aarhus.